hallo hallo

Anne Sofie Petersen

Anne Sofie Petersen

Anne Sofie Petersen
+45 5239 0423

Book Anne Sofie

Rundvisninger:

  • I H.C. Andersens fodspor
  • Odense byrundtur
  • Odense domkirke
  • Klostrene i Odense
  • Brandts klædefabrik
  • Den Fynske Landsby
  • Odense havn
  • Alle ture på Egeskov

Personlige guidede ture med smil og engagement

Jeg brænder for at formidle historien og kulturen til mine gæster.

 

Skal dine gæster have en ekstra oplevelse?

 

Med indlevelse, humor og entusiasme møder jeg alle ‘mine’ grupper med smil og fortællinger. Altid med fokus på hver gruppes helt særlige DNA.

 

Tag med på personlige og hjertevarme ture i Odense – min og H.C. Andersens eventyrlige fødeby.

 

Tag med til det fantastiske Egeskov Slot og Park.

 

GUIDEDE TURE

H.C. ANDERSENS HUS/MUSEUM (1 time)
Introduktion til HCA og det nye HCA-univers, før I på egen hånd, med audioguides, besøger det nye spændende H.C.Andersens museum. Jeg vil fortælle om baggrunden for museets tilblivelse, den fine ‘oplevelseshave’ samt give en introduktion til H.C. Andersen liv og værk. En del af den guidede tur kan eventuelt foregå i den gamle ‘Mindehallen’, med udgangspunkt i Niels Larsen Stevns flotte freskoer fra 1930.

 

H.C. ANDERSENS FODSPOR (1 – 3 timer)
En hyggelig vandring i den gamle del af Odense. På turen er der fokus på de steder og historier der har tilknytning til H.C. Andersens barndom, fra hans fødsel i 1805 til hans konfirmation i 1819. Turen bringer os forbi steder som fattigskolen, Odense Å, domkirken og HCA-kvarteret.

 

ODENSE BYRUNDTUR (1 – 3 timer)
Turen er en vandring gennem Odenses spændende historie. Her får I lidt fra ‘alle hylder’ om Odense før-og-nu, med udgangspunkt i byens centrale bygninger og grønne områder (for eksempel: rådhuset, kirkerne og HCAs nye museum).

 

H.C. ANDERSENS FODSPOR – I BØRNEHØJDE (1 ½ time)
Turen henvender sig til børnefamilier og skoleklasser, som gerne vil se og høre om Odenses kendte eventyrdigter på en lidt anderledes måde.
På denne tur medbringer jeg en rygsæk med overraskelser.
Jeg husker stadig et barn der med lys i øjnene, sagde til sin mor: “Den tur vil jeg gerne på igen”.
– også for voksne
Alle kan være med. Flere voksengrupper har også haft stor fornøjelse i denne tur. Inviter dine gæster med – det er en hyggelig oplevelse for alle aldre!

 

TRANSFORMATIONEN (1 – 2 timer)
Turen tager udgangspunkt i den tidligere trafikvej T.B. Thriges Gade, der i et halvt århundrede delte Odense, Danmarks tredjestørste by, i to ‘verdner’. Det er en fantastisk fortælling om udviklingen fra vikinge- /middelalderby, et gadegennembrud og en eventyrlig forvandling til Odense anno 2023.

 

ODENSE HAVN (1 – 2 timer)
Odense er ikke en kystby. Vi fik først en havn i starten af 1800-tallet da man gravede den fem kilometer lange Odense kanal. Meget er sket siden.
I mere end 150 år fungerede havnen som en af Danmarks travleste industrihavne. I dag er havneområdet under forvandling til et nyt, spændende område med moderne byggeri, kanaler og et spirende kulturliv.
På havnen findes for eksempel Nordatlantisk Hus og Havnebadet.
(Turen kan eventuelt kombineres med et besøg i skoven, på Næsbyhoved Voldsted).

 

NÆSBYHOVED VOLDSTED (1 time)
Det store voldsted omtales første gang i 1300-tallet. Slottet er imidlertid bedst kendt fra den periode hvor dronning Christine flyttede ind i begyndelsen af 1500-tallet, efter at hun havde forladt sin mand, kong Hans. I 1534 blev slottet ødelagt og brændt af i forbindelse med den danske borgerkrig, og det blev aldrig siden genopført.
Vi går en hyggelig tur i den skoven ved havnen og mærker de historiske vingesus ved det imponerende voldsted med de 15-20 meter dybe voldgrave.
(Det var dronning Christine, der bestilte den prægtige altertavle, der i dag befinder sig i Odense Domkirke).

 

SKT. KNUDS KIRKE / ODENSE DOMKIRKE (1 time)
Odense domkirke er en af Danmarks prægtigste kirker. I krypten opbevares kong Knuds hellige knogler og flere kongelige begravelser.
I koret stråler Claus Bergs gyldne altertavle, bestilt af selveste den danske dronning Christine. Hør de spændende historier der knytter sig til vores fantastiske kirke.

 

KLOSTERTUR (1 – 1 ½ time)
Flere klosterordener slog sig ned i middelalderens Odense. I slutningen af middelalderen var der tæt på 300 munke og præster i byen. Vi spadserer rundt til de gamle klostre og hører historierne om hvor de blev af efter Reformationen i 1500-tallet.

 

KIG-OP, KIG-NED (1 time)
Vi stikker næsen i vejret og kigger OP, og vi bøjer hovedet og kigger NED.
Med udgangspunkt i byens ofte oversete detaljer og udsmykninger tager vi på en anderledes byrundtur med masser af fortællinger om Odense.

 

HISTORISK PUB WALK (1 ½ – 2 timer)
Odense har mange gode ølhistorier og anekdoter. Lad os sammen gå gennem byens hyggelige gader. Jeg fortæller om nogle af de steder, der har været med til at gøre Odense lidt mere fornøjelig. Undervejs kan der eventuelt indlægges et besøg på et af Odenses spændende værtshuse, hvor vi kan hygge os med en forfriskning.

 

DRAMAERNES PLADS (1 time)
Få fortællingen om Odenses spændende historie, med udgangspunkt i byens centrale plads, Flakhaven, og Domkirken.
Velegnet til grupper med gangbesværede deltagere.

 

ODENSE RÅDHUS (1 time)
Odense Rådhus ligger midt på byens gamle midtpunkt Flakhaven og består af en ældre og en nyere del. Oplev Yans kunstværk “Fynsk Forår”, Byrådssalen, Vielsessalen, Kongegemakkerne og Mindevæggen.

 

ODENSES EVENTYRLIGE STATUER (1 – 2 timer)
I H.C. Andersens fødeby Odense kan du overalt i centrum se figurerne fra hans eventyr. I parker og på gader og stræder møder vi skulpturer af forskellige kunstnere, der har ladet sig inspirere af forfatterens eventyr. Sammen finder vi byens eventyrskulpturer, og jeg fortæller historier om kunstværkerne, kunstnerne og H.C. Andersens spændende liv.

 

DEN FYNSKE LANDSBY (1-2 timer) – entré
Oplev det fynske landsbymiljø, som det så ud på H.C. Andersens tid, i 1800-tallet. På vores besøg i landsbyen besøger vi udvalgte huse og jeg fortæller om datidens landsbyliv. Jeg er opvokset nær Den fynske Landsby og har altid elsket at besøge de stråtækte huse og dyrene.

 

EGESKOV – slot og park (slot 1 time / park 1 – 1 ½ time) – entré
Egeskov er en af Europas bedst bevarede vandborge og ligger midt i en fantastisk park, der flere gange er kåret som værende en af verdens allersmukkeste. Jeg har guidet slot og park siden 2004 og glæder mig til også at vise stedet frem til dig og dine gæster.

 

STOR ERFARING MED
● Gående byrundture
● Egeskov Slot
● Busture i Odense og på Fyn
● Guide for krydstogtskibes gæster på guidede busture
Jeg griber gerne mikrofonen og fortæller om min fantastiske hjemby, Odense, og dejlige ø fra bussens guidesæde.
● Aut. og eksamineret guide i Odense og på Egeskov, siden 2004.
● Følg mig på Facebook: “Odenseguide på Fyn”, hvor jeg med fotos og tekster giver inspiration til dejlige oplevelser i Odense og på resten af Fyn.
Kontakt mig og få en snak om mulighederne for en oplevelse, som du og dine gæster vil huske med glæde.
● Redaktør af “https://www.odenseguidepaaeventyr.dk”.
● Rejseleder for Gislev, siden 2014 – (Syditalien, Cuba, Kina, Costa Rica, Den Dominikanske Republik, Dubai, Island, Norge/Svalbard).

 

Jeg kan fortælle i bussen fra Odense til Egeskov Slot.
Byvandringer i Odense kan sagtens kombineres med gode bus-oplevelser.
Kun fantasien sætter grænser.

 

Cykelture
Kommer du til Fyn med en cykelgruppe?
Jeg kender de bedste cykelstier i Odense, og jeg elsker at sætte mig på den tohjulede og mærke blæsten i håret, under cykelhjelmen.
Vi kan cykle til stranden, til herregårde, langs kanalen og langs Odense Å.
Fyn er en fantastisk cykel-ø.

 

Vandreture
Skal vi gå en tur ud i det blå?
Jeg har stor erfaring med vandreture i Odense.
Vi kan for eksempel gå en tur ud langs Odense Kanal eller langs med Odense Å (se evt. https://odenseguidepaaeventyr.dk/ for inspiration).